Rødvin – et vidunderligt univers
Rødvine er helt unikke i deres særpræg. Nogle danskere kan slet ikke fordrage rødvin, og mange plages også af at der bruges sulfitter til konservering af rødvine. Adskillige får hovedpine, ikke fordi de drikker for meget rødvin, men fordi de får en allergi-lignende reaktion på garvesyren. For de grupper af mennesker er der næppe ret meget at gøre ved sagen — andet end at holde sig til hvidvin og rosévin…
Der findes alle nuancer inden for rødvine. Alt lige fra bløde (og unge) franske Primeur-vine hele vejen over til kraftfulde Rhöne vine, krydrede spanske vine etc. Der er ingen tvivl om, at de mindre kendte vinproducenter, herunder Kina, Grækenland og Makedonien, vil få en renæssance.
Efterhånden som folk får øjnene op for nye smagsvarianter sker der rigtig meget. En ukendt vin i dag kan blive en topsælger på ganske kort tid. Mund til mund metoden er meget brugt, og når vi taler sammen om vin sker der en hyggelig meningsudveksling om den karakter og de egenskaber som den smagte vin besidder.
Mange udtaler sig på et meget spinkelt grundlag når de skal beskrive vin. For en del år siden hørte jeg nogen påstå, at der var franskmænd der hældte vand i vinen for ikke at få den samme alkohol. Som jeg dengang sagde er der altid fjolser der gør noget bestemt, men det gør det bestemt ikke til en god skik i Frankrig. Tværtimod ville de fleste vide, at man har vand ved siden af vinen, men det er lige så meget fordi temperaturen gør, at man er tørstig. Rødvin er ikke en tørstslukker. Rødvin bør være en nydelse, og i takt med at du udforsker dette fantastiske univers vil du også få denne fornemmelse.
Glögg
Danskerne har en tradition for glögg som nogle finder er mishandling af vinen. Jeg ville tværtimod påstå, at hvis man alligevel har en tyndbenet St. Émilion (f.eks. 2006 Lussac-Saint-Émilion), så er det såmænd fint nok at hælde denne sammen med rosiner, mandler og måske lidt akvavit.
Der er ingen grund til fine fornemmelser hvor det påstås, at man ikke må eller kan gøre bestemte ting med vin. Jeg er tilhænger af at folk lærer at nyde vinen på præcis den måde som passer dem. Er man forkølet kan glógg såmænd være næsten lige så effektiv som en rom-toddy med Stroh-rom kan være det for dem, som kan tåle den stærke rom. Med vin og lidt snaps er der trods alt lang vej op til Stroh’ens 80%…
Generel betragtning
Sotheby’s Vinleksikon er stadig til salg flere steder til 495,-, men jeg fandt den i en lokal Bog & Idé til 199,95. Bogen kan varmt anbefales fordi den er velskrevet og samtidig beskriver så mange lande, at man med en vis retfærdighed kan sige, at alle lande kommer til sin ret. Man kan efter denne bog altid supplere med andre bøger om vin efter smag og behag